S. solfataricus er en art af termofil arkæon, der tilhører slægten Saccharolobus (tidligere Sulfolobus). Det findes i vulkanske varme kilder og andre sure miljøer, hvor det kan vokse ved temperaturer omkring 80°C og pH-niveauer mellem 2 og 4. Det er en modelorganisme til at studere arkæalbiologi, især DNA-replikation, transkription og translation.
Hvad er de mulige slægtninge til S. solfataricus?
For at besvare dette spørgsmål er vi nødt til at se på de fylogenetiske forhold mellem S. solfataricus og andre arkæarter. En måde at gøre dette på er at sammenligne sekvenserne af deres ribosomale RNA (rRNA) gener, som er meget konserverede og kan afspejle organismers evolutionære historie. Baseret på rRNA-analyse hører S. solfataricus til phylum Thermoproteota, som er en af de to hovedgrupper af Crenarchaeota (den anden er Thaumarchaeota). Inden for Thermoproteota er S. solfataricus klassificeret i klassen Thermoprotei, ordenen Sulfolobales og familien Sulfolobaceae.
De nærmeste slægtninge til S. solfataricus er andre medlemmer af slægten Saccharolobus, såsom S. acidocaldarius, S. islandicus, S. tokodaii og S. caldissimus. Disse arter deler mere end 90% lighed i deres rRNA-sekvenser og har lignende morfologiske og fysiologiske karakteristika. De har også lignende genomstørrelser og-strukturer med et enkelt cirkulært kromosom og mange mobile genetiske elementer.
Andre slægtninge til S. solfataricus er andre medlemmer af ordenen Sulfolobales, såsom Acidianus, Metallosphaera, Stygiolobus og Sulfurisphaera. Disse arter har mindre end 90 % lighed i deres rRNA-sekvenser med S. solfataricus, men deler stadig nogle fælles træk, såsom at være termoacidofiler, have sfæriske eller fligede celler og bruge svovl eller organiske forbindelser som energikilder. Men de har også nogle forskelle, såsom at have forskellige cellevægssammensætninger, metaboliske veje eller genomarkitekturer.
Ud over ordenen Sulfolobales bliver slægtninge til S. solfataricus mere fjerne og mangfoldige. De omfatter andre medlemmer af klassen Thermoprotei, såsom Thermofilum, Pyrobaculum, Thermoproteus, Caldivirga og Vulcanisaeta; og andre medlemmer af phylum Thermoproteota, såsom Desulfurococcus, Ignicoccus, Pyrodictium, Staphylothermus og Aeropyrum. Disse arter har mindre end 80 % lighed i deres rRNA-sekvenser med S. solfataricus og har forskellige økologiske nicher, celleformer eller metaboliske tilstande. De tilhører også forskellige ordener eller familier inden for Thermoproteota.
Konklusion
Som konklusion er de mest beslægtede arter til S. solfataricus andre medlemmer af slægten Saccharolobus (tidligere Sulfolobus), efterfulgt af andre medlemmer af ordenen Sulfolobales inden for klassen Thermoprotei og phylum Thermoproteota. Disse relationer er baseret på rRNA-sekvenssammenligninger og understøttet af morfologiske, fysiologiske og genomiske data.