.post-thumbnail img { object-fit: cover; bredde: 100%; } Getty Images/AlexandrBognat/FromSoftware
Sony ejer en minoritetsandel i FromSoftware, hvilket er grunden til, at dets spil en gang imellem ender med at være eksklusivt til PlayStation. I en nylig chat med Reutersindikerede Playstation Studios-chef Herman Hulst, at det ikke er utænkeligt for Sony at overveje samarbejder uden for videospilmediet med udviklere, som det har investeret i. Da jeg hørte dette, begyndte mit sind at løbe rundt om, hvordan en Fra IP kunne tilpasses til en film eller et tv-show.
Sekiro: Shadows Die Twice ville være et oplagt valg til en direkte filmatisering, der indeholder den mest direkte udlægning af udviklerens bagkatalog, og Bloodborne kunne lave en en helvedes gyserfilm, hvis den er finjusteret korrekt. Men det er udsigten til en Dark Souls tv-serie, der begejstrer mig mest.
Billede via FromSoftware
Mens videospil er mere eller mindre uigenkendelige sammenlignet med, hvad de var for 20 år siden, er Hollywoods evne til med succes at tilpasse dem til store og små skærme har været en betydelig langsommere udvikling. Ved fremkomsten af sociale medier begyndte dette at ændre sig, og fans begyndte at blive hørt. Vi gjorde det klart, at vi ikke længere ville tolerere Hollywood-direktører og instruktører, der laver hurtige, billige penge på genkendelig intellektuel ejendom.
Hør du det, Uwe Boll? Tag Alone in the Dark, Far Cry og næsten alle andre spiltilpasninger, du nogensinde har rørt ved, og sæt dem fast, hvor solen ikke skinner.
Jeg vil stadig ikke kategorisere det, vi har nu, som en”guldalder”af videospil tilpasninger. Vi er langsomt, men heldigvis, begyndt at se sande enestående perler, med folk som The Witcher på Netflix og Sonic the Hedgehog, men der er stadig stinkers, der bliver droppet-Lance Reddick fortjente bedre i den afgrundsdybe Resident Evil-serie.
Vi har masser at se frem til, men stadig meget at være bange for. Mens HBOs The Last of Us ser lovende ud, er juryen stadig ude på Super Mario Bros.-filmen.
Lad mig være helt klart ⏤ en Dark Souls-serie ville være et absolut flop, hvis den skulle fokusere på eventyrene fra de udvalgte undøde, der smyger sig rundt i Lordran. Det er det, spillene er til, og de gjorde et godt stykke arbejde med det. I stedet bør den fokusere på den vidensskat, som Dark Souls-verdenen byder på, og udvide den.
Forestil en begrænset HBO-serie kaldet Dark Souls: The Age of Fire. Det er en arbejdstitel, og den er en lille smule afledt, men bær over med mig.
Billede via FromSoftware
Denne hypotetiske serie vil indeholde en ensemblebesætning, hvor omdrejningspunktet er Gwyns hof i Anor Londo. Gwyn ville blive portrætteret af en skuespiller, der kan udfolde sig som en patriarkalsk tyrann, som vi kan rodfæste og mærke efter ⏤ og kan rocke et skæg. Måske kunne Andrew Lincoln passe regningen om et par år, da Michael Gambon eller Ian McKellan ville være lidt på næsen, men de er visuelt ret tæt på, hvad vi leder efter.
Hvem vores Gwyn ender med at blive, i løbet af serien lærer vi ham, hans afkom og hans fire riddere at kende ⏤ Ornstein, Artorias (vores Dark Souls TV-univers Mandalorian, men mindre monotont end Pedro Pascal), Ciaran og Gough ⏤ og grave dybere ind i forholdet mellem dem.
Ud over Anor Londos indre gård kan vi dykke ned i de politiske historier, der udspiller sig mellem kronbyen og andre provinser i og omkring Lordran ⏤ Oolacile, New Londo, Astora, Catarina, Carim ⏤ listen fortsætter. Selvfølgelig ville der være en interpersonel dynamik på spil med Lord Souls i besiddelse af Gwyn, Nito og heksen fra Izalit.
Showet kunne starte på toppen af Lordrans velstand efter rigets triumf over dragerne (selvom det kunne være en miniserie i sig selv) og ville undersøge den eksistentielle krise med at holde den første flamme tændt. Vi ved alle, hvordan det ender.
Forestil dig noget i stil med den ikoniske biografiske Game of Thrones-intro, panorering over et kort over Lordran. Vi får et fugleperspektiv af Anor Londo, Izalith og så videre og så videre. I stedet for den triumferende fanfare af Game of Thrones-temaet har vi selvfølgelig en dyster og Hollywood-passende tilpasning af Gwyns tema, der bliver pillet væk på klaveret med et par buldrende trommer og sådan noget. Tidsstemplet referencespor nedenfor:
Der er så mange uudnyttede brønde inden for Dark Souls-myten, som kunne udvides. Ud over buen af Gwyns uundgåelige undergang er der rig mulighed for spinoff-potentiale. Vi kunne f.eks. få en miniserie på 4-6 afsnit om Artorias og Sifs eventyr, og vi kunne få en fræk ansigtsløs Chosen Undead cameo i den for sjov (eller tårer, sandsynligvis tårer).
Vi kunne få en efterfølgerserie med fokus på Prins Lothric, der kæmper med sin nedarvede pligt til at forbinde flammen, eller en mere jovial Catarina-spinoff. Hvis vi bliver dovne, kunne vi kigge på en potentiel post-apokalyptisk I Am Legend-agtig tv-film om Solaire, eller nogle alternative tidslinje-ting, der involverer King Vendrick og Aldia (dumping på Dark Souls 2 til side, det kan vi ikke benægte der er en masse lore at grave igennem).
En advarsel til den potentielle succes for et Dark Souls-vers til tv ville være, at det er ret fantasy sammenlignet med dets karakterdrevne tv-drama jævnaldrende, især når det kommer til nogle af dens større end livet-karakterer, nemlig Gough, Nito, diverse Dragons osv. De ville enten have brug for usædvanligt gennemtænkt retconning, redesigns eller casting. Det er enten det eller et ekstremt heftigt CGI-og praktisk effektbudget.
Billede via FromSoftware
I betragtning af det faktum, at Dark Souls har en så veletableret, kærlig fanbase, og der helt klart er et marked for modne fantasy-dramaer, ville en Dark Souls tv-serie være et kæmpehit, hvis den blev udført korrekt.
Det overordnede univers er fyldt med hæfteklammer, der findes i alle HBO’s største hits, som fans bliver ved med at vende tilbage til – komplekse karakterer med tragiske skæbner, verdensende profetier, apokalypser og levende, åndedrættende fantasilokaliteter, som publikum ville elske at tage et skridt ind. Sæt det hele sammen med spillets fremragende score blandet med et stænk af smagfuldt tilføjede Hollywood-strenge og synths, og vi vil have os selv en rigtig vinder.
Vi lærte disse karakterer og historier at kende i varebeskrivelser og fagfaner, lad os nu bringe dem til live i et visuelt medie i lang form.
Få det til at ske, Sony og Miyazaki.
'Star Wars'begynder at omfavne den uhyggelige sæson igen. 
En Marvel-karakter, som nogle fans havde forventet lave en cameo-optræden blev ikke engang overvejet for'She-Hulk'. 